1. Stabilitet og sikkerhed

Trehalose er den mest stabile type naturligt disakkarid. P? grund af dets manglende reducerbarhed har det fremragende stabilitet over for varme, syre og base. N?r det sameksisterer med aminosyrer og proteiner, forekommer Maillard-reaktionen ikke, selv ved opvarmning, og det kan bruges til at forarbejde f?devarer, drikkevarer osv., der kr?ver opvarmning eller opbevaring ved h?j temperatur. Trehalose tr?nger ind i tyndtarmen i den menneskelige krop og nedbrydes til to glukosemolekyler af trehaloseenzymer, som derefter udnyttes af kroppens stofskifte. Det er en vigtig energikilde og gavnlig for menneskers sundhed og sikkerhed.

2. Lav fugtabsorption

Trehalose har ogs? lav hygroskopicitet. Hvis trehalose placeres et sted med en relativ luftfugtighed p? over 90% i mere end en m?ned, vil det n?ppe absorbere fugt. P? grund af trehaloses lave hygroskopicitet kan dets anvendelse i denne type f?devarer reducere dets hygroskopicitet og effektivt forl?nge produktets holdbarhed.

3. H?j glasovergangstemperatur

Trehalose har en h?jere glasovergangstemperatur sammenlignet med andre disaccharider og kan n? op til 115 ℃. Derfor kan tils?tning af trehalose til andre f?devarer effektivt ?ge dens glasovergangstemperatur, hvilket g?r det lettere at danne en glasagtig tilstand. Denne egenskab, kombineret med trehaloses teknologiske stabilitet og lave fugtabsorption, g?r det til et beskyttende middel med h?jt proteinindhold og et ideelt smagsbevarende middel til sprayt?rring.

4. Ikke-specifikke beskyttende virkninger p? biomolekyler og levende organismer

Trehalose er en typisk stressmetabolit, der dannes af organismer som reaktion p? eksterne milj??ndringer, og som beskytter kroppen mod barske eksterne milj?er. Trehalose kan samtidig ogs? bruges til at beskytte DNA-molekyler i organismer mod str?lingsinduceret skade. Eksogen trehalose har ogs? uspecifikke beskyttende virkninger p? organismer. Dens beskyttelsesmekanisme menes generelt at v?re den st?rke binding af vandmolekyler af de dele af kroppen, der indeholder trehalose, som sammen med membranlipider besidder bundet vand, eller trehalose i sig selv fungerer som en erstatning for membranbundet vand og derved forhindrer denaturering af biologiske membraner og membranproteiner.