Mannoses effekt p? blodsukkeret er meget lille, og man kan endda sige, at den har "n?sten ingen effekt" p? blodsukkerniveauet. Dette er en vigtig forskel mellem den og de fleste andre sukkerarter, s?som glukose.

Her er en detaljeret forklaring:

Forskellige metaboliske veje:

Glukose: Det er kroppens prim?re energikilde. Det absorberes effektivt af tarmen (n?sten 100%), kommer ind i blodbanen (h?ver blodsukkeret) og optages, udnyttes eller lagres af celler ved hj?lp af insulin (s?som glykogen, fedt).

Mannose: Selvom det ogs? er et monosaccharid (sukker med seks kulstofatomer), er dets metaboliske vej i kroppen helt anderledes end glukose.

Lav absorptionshastighed: Mannoses tarmbsorptionseffektivitet er meget lavere end glukoses (ca. kun 20 % eller lavere).

Ikke afh?ngig af insulin: Efter at v?re blevet absorberet i leveren, fosforyleres det meste af mannosen til mannose-6-fosfat af specifikke enzymer (prim?rt mannosekinaser).

Omdannelse til fruktose-6-fosfat: Mannose-6-fosfat omdannes efterf?lgende til fruktose-6-fosfat af fosfomannose-isomerase.

Indtr?den i glykolysevejen: Fruktose-6-fosfat er et mellemprodukt i glykolysevejen, der kan metaboliseres yderligere for at producere energi. N?glen er, at denne omdannelsesproces omg?r vigtige trin som glukokinase og glukose-6-fosfat og ikke er afh?ngig af insulinets virkning.

Stimulerer ikke insulinudskillelse:

?

Da mannose i sig selv ikke er det prim?re stimulansmiddel for forh?jet blodsukker (med en lille m?ngde, der kommer ind i blodbanen og via forskellige metaboliske veje), stimulerer det ikke signifikant betacellerne i bugspytkirtlen til at udskille insulin ligesom glukose. Forskning har vist, at oral administration af mannose ikke signifikant ?ger blodsukker- og insulinniveauet.

Klinisk og eksperimentel evidens:

?

Et lille antal studier udf?rt p? raske mennesker og type 2-diabetespatienter viste, at selv ved relativt h?je doser (s?som 0,2 g/kg kropsv?gt, hvilket svarer til 14 g for en person p? 70 kg) for?rsagede oral mannose ikke signifikante udsving i blodsukkerniveauet.

Dyrefors?g har ogs? konsekvent vist, at mannose ikke ?ger blodsukkerniveauet.

Opsummer ?rsagerne til, at mannose har en lille indflydelse p? blodsukkeret:

?

Lav absorptionshastighed: St?rstedelen af den indtagne mannose absorberes ikke og udnyttes eller udskilles direkte af tarmbakterier.

Unik metabolisk vej: Den absorberede del omdannes hurtigt til fruktose-6-fosfat i leveren via en insulinuafh?ngig vej og g?r ind i glykolysen, hvorved den undg?r direkte cirkulation som blodglukose.

Ikke-stimulerende insulin: Manglende effektiv stimulering af blodsukkeret, derfor udl?ser det ikke signifikant insulinsekretion.

Vigtig meddelelse:

?

Dosis: Ovenst?ende konklusioner er hovedsageligt baseret p? konventionelle supplerende doser (normalt brugt til urinvejssundhed, omkring 1-2 gram pr. dag) og nogle forskningsdoser (s?som 0,2 g/kg). I teorien kan ekstremt h?je doser generere forskellige metaboliske byrder, men de bruges normalt ikke til dette form?l.

S?dme: Mannoses s?dme er cirka 70 % af sukrose, men det n?vnes undertiden som et potentielt "s?demiddel med lavt glyk?misk indeks", fordi det ikke p?virker blodsukkeret og absorberes mindre. Men dets pris og smag (lidt bitter) som s?demiddel begr?nser dets udbredte anvendelse.

Prim?r anvendelse: I ?jeblikket er den prim?re anvendelse af mannose baseret p? dens evne til at forstyrre bakteriers (prim?rt Escherichia coli) binding til urinvejsepitelceller til forebyggelse og behandling af urinvejsinfektioner (UVI'er). Dens blodsukkervenlige egenskaber g?r det til et relativt sikkert valg for diabetespatienter eller personer med blodsukkerkontrol, n?r de har brug for at forebygge urinvejsinfektion (selvf?lgelig skal de stadig f?lge l?gens r?d).

Individuelle forskelle og konsultation med l?ger: Selvom metaboliske mekanismer bestemmer, at det ikke p?virker blodsukkeret, kan der v?re forskelle mellem individer. Hvis du har alvorlig diabetes eller andre metaboliske sygdomme, er det bedre at konsultere en l?ge, f?r du bruger mannose som et tilskud.

Konklusion:

Mannose er et s?rligt sukker, der p? grund af dets lave intestinale absorptionshastighed og unikke, insulinuafh?ngige metaboliske vej i leveren n?sten ikke for?rsager en stigning i blodsukkerniveauet og ikke stimulerer insulinsekretionen. Dette g?r det meget sikrere for personer, der har brug for at kontrollere blodsukkeret (s?som diabetespatienter) end andre sukkerarter, is?r n?r det bruges til at forebygge urinvejsinfektioner.