D-vitamin
Allerede i begyndelsen af ??1930'erne opdagede videnskabsm?nd, at eksponering for sollys eller indtagelse af olivenolie, h?rfr?olie og andre UV-bestr?lede f?devarer kunne bek?mpe osteoporose. Yderligere forskning udf?rt af videnskabsm?nd identificerede og navngav D-vitamin som den aktive ingrediens i den menneskelige krop til bek?mpelse af osteoporose.
Vitamin D (forkortet VD) er et fedtopl?seligt vitamin, som er en gruppe af steroidderivater med anti-rakitis-effekter og lignende strukturer. De vigtigste er vitamin D3 (cholecalciferol, cholecalciferol) og vitamin D2 (calciferol). D-vitamin i kosten kommer hovedsageligt fra animalske f?devarer som fiskelever, ?ggeblomme, sm?r osv. Efter indtagelse optages det fra tyndtarmen i n?rv?r af galde og transporteres ind i blodbanen i form af chylomikroner. Det omdannes til 1,25-dihydroxyvitamin D3 af lever-, nyre- og mitokondriel hydroxylase, som har biologisk aktivitet og kan stimulere syntesen af ??calciumbindende protein (CaBP) i tarmslimhinden, fremme calciumabsorption og fremme knogleforkalkning. 7-dehydrocholesterol, et kolesterolderivat i den menneskelige krop, lagres subkutant og kan omdannes til cholecalciferol under sollys eller ultraviolet str?ling. Det er et endogent D-vitamin, der fremmer optagelsen af ??calcium og fosfor.
VD er et derivat af steroider. Det er en hvid krystal, opl?selig i fedt, med stabile egenskaber, h?j temperaturbestandighed, antioxidant, ikke modstandsdygtig over for syre og alkali, og kan ?del?gges af fedtsyrehenfald. Dyrelever, fiskeleverolie og ?ggeblomme er rige p? indhold. Det daglige behov for sp?db?rn, b?rn, unge, gravide kvinder og ammende m?dre er 400 IE (internationale enheder). N?r de mangler, er voksne tilb?jelige til osteomalaci, og b?rn er tilb?jelige til rakitis. Falder kalcium i blodet, kan der v?re tr?kninger i h?nder og f?dder, kramper osv., som ogs? h?nger sammen med udviklingen af ??t?nder. Overdreven indtagelse af D-vitamin kan for?rsage forh?jet calcium i blodet, tab af appetit, opkastning, diarré og endda ektopisk knogledannelse af bl?dt v?v